THOMAS HOLM DUO
Lørdag 15. marts 2025

Tilbage i topform med ny musik og velkendte hits

00
dage
00
Timer
00
minutter

Pris 200 kr.

Medlem af Råstof 175 kr.

Efter flere år med fuldt fokus på familielivet er Thomas Holm klar til at genindtage den danske musikscene – nu i et intimt og nærværende duoformat. Holm, manden bag hits som "Nitten", "Selvmord På Dansegulvet" og "Knep Smerten Væk", er tilbage med både nyt materiale og de sange, vi alle kender ham for.

Hans kommende album, der udkommer i begyndelsen af 2025, markerer et stærkt comeback med humoristiske og eftertænksomme dansksprogede popsange. Til koncerten på Kulturhuset Industrien præsenterer Holm både nye numre og velkendte favoritter, leveret med en uovertruffen charme og musikalitet.

Thomas Holm har siden sit gennembrud i 2010 med albummet Middelklassehelt vist sig som en skarp sangskriver, der balancerer finurlige tekster og fængende melodier. Hans musikalske univers rummer både dybde og humor – en kombination, som gør hans koncerter til en fornøjelse for både lattermuskler og ører. Glæd dig til en aften i godt selskab med en af Danmarks mest interessante popkunstnere.


Koncerten starter kl. 20.00

Dørene til salen åbner kl. 19.00.

Parkering finder du bag bygningen, indkørsel fra Søndergade

Koncerten er en siddende koncert

Der er gratis garderobe på eget ansvar

Thomas Holm

Artist links: