Amy Winehouse Tribute

Lørdag 7. februar 2026

Medlemskab af Råstof koster 100 kr. om året og giver 50 kr. rabat på denne og mange andre koncerter. Tilmeld dig og få adgang til fordele året rundt.

En aften med Amy

00
dage
00
Timer
00
minutter

Pris 200 kr.

Medlem af Råstof 150 kr.

Amy Winehouse var en af sin generations mest dragende og komplekse kunstnere. Født i London i 1983 voksede hun op med en kærlighed til jazz og soul, som hun forvandlede til en rå og ærlig lyd, der ramte lige i hjertet. Hendes gennembrudsalbum "Back to Black" fra 2006 blev et globalt fænomen og cementerede hendes status som en musikalsk kraft med sange som "Rehab", "You Know I'm No Good" og "Love Is a Losing Game". Amy blev hyldet for sin sjælfulde stemme og evne til at formidle smerte med en sjælden intensitet. Hun døde tragisk i 2011, kun 27 år gammel – men hendes musik lever videre.

AMY WINEHOUSE TRIBUTE – med Samara Bahrami

Oplev en intens og rørende hyldest til en af nyere tids største stemmer, når den karismatiske sanger Samara Bahrami går på scenen med et stærkt hold musikere og fortolker Amy Winehouses mest elskede sange.

Samara Bahrami genopliver sammen med et fantastisk tribute band de ikoniske sange fra Amy Winehouses karriere – sange, der på én gang er rå, sårbare og stærke. Musikken henter sin lyd fra både jazz, soul og 60’ernes afroamerikanske girl groups som The Ronettes og The Supremes – ofte krydret med elementer fra den tidlige hiphop og breakbeats.

Koncerten indeholder numre fra debutalbummet Frank, det store gennembrud Back to Black og udvalgte sange fra det posthume album Lioness: Hidden Treasures.

Undervejs fortæller Samara også historien om Amy Winehouses fantastiske talent – og tragiske skæbne – med nærvær og respekt.

En musikalsk aften i kærlighedens, tabets og soulens tegn.


Koncerten starter kl. 20.00

Dørene til salen åbner kl. 19.00.

Parkering finder du bag bygningen, indkørsel fra Søndergade

Koncerten er en siddende koncert

Der er gratis garderobe på eget ansvar

Line up:

Artist links: