Esben Just Allstars

Fredag 9. april 2027

New Orleans-stemning på Industrien

00
dage
00
Timer
00
minutter

Pris kr. 275

Medlem af Råstof kr. 250

Husker du Esben Just ved Musik Midt i Aarup? Nu vender han tilbage til Aarup – denne gang på Industrien, hvor han sammen med sin Allstars Kvartet inviterer til en aften med rullende klaver, sprælsk jazz og funky rytmer.

Esben Just har nærmest New Orleans som sin anden hjemby. Den særlige klavertradition fra byen ved Mississippi løber som en rød tråd gennem hans musik: rytmer, der vugger og skubber, et swing, der sætter sig i kroppen, og plads til både det rå, det legende og det følsomme. Her er jazzen levende musik med forbindelse til byens gader, barer og festlige parader.

Med sig har han et stærkt hold: Niclas Bardeleben på trommer og vokal, Ole Skipper på kontrabas og Stefan Ringgive på trombone. Sammen dykker de ned i den traditionelle jazz og spiller den med respekt for rødderne og lyst til at udfordre dem. Der er både frækhed, musikalitet og spilleglæde i mødet mellem klaverets løb, trombonens varme klang og den solide bund fra bas og trommer.

Inspirationen kommer blandt andet fra New Orleans’ karakteristiske second line-rytmer – den dansende, swingende puls, der følger byens gadeparader. Det er musik med bevægelse i, og selv når man sidder godt i stolen, kan fødderne få deres eget liv.

Esben Just er kendt fra blandt andet Sp-Just-Frost, Skipper-Just-Frost, sin egen trio og sine solokoncerter. Gennem årene har han gjort lyden fra “The Big Easy” til sit personlige varemærke på danske scener. Med Allstars Kvartetten får han selskab af tre musikere, der giver plads til både sammenspillet og de enkelte instrumenters særpræg.

Glæd dig til et gensyn med Esben Just og en aften, hvor traditionel jazz, blues og funk mødes i et varmt og medrivende New Orleans-univers.

Koncerten starter kl. 20.00

Dørene til salen åbner kl. 19.00.

Parkering finder du bag bygningen, indkørsel fra Søndergade

Koncerten er en siddende koncert

Der er gratis garderobe på eget ansvar

Line up:

Artist links: