Sys Bjerre duo

Fredag 20. november

Dansk pop med kant

og glimt i øjet

00
dage
00
Timer
00
minutter

Pris kr. 225

Medlem af Råstof kr. 200

Publikum på Industrien kan glæde sig til en helt særlig koncert med Sys Bjerre – denne gang i et intimt duoformat.

Efter nogle år væk fra den danske musikscene er Sys Bjerre tilbage med nye sange, ny inspiration og en ny turné rundt i landet. De seneste år har blandt andet budt på familieliv, rejser og ophold i udlandet, men nu er hun tilbage i Danmark med kurs mod ny musik og et kommende album.

Sys Bjerre slog for alvor igennem med debutalbummet Gør Det Selv i 2008, som gik direkte ind som nummer ét på den danske albumhitliste. Sange som Malene, Alle mine veninder og Kegle gjorde hende hurtigt til en af landets mest markante og originale sangskrivere.

Hendes tekster rammer noget genkendeligt – ofte med humor og et glimt i øjet, men også med en ærlighed og alvor, der går lige i maven. Hun formår at beskrive relationer, hverdagsliv og menneskelige særkender på en måde, der både får publikum til at grine, tænke og mærke efter.

Gennem snart to årtier har Sys Bjerre skabt sit helt eget musikalske univers og bevæget sig fra det legende og umiddelbare til et mere modent og nuanceret udtryk – uden at miste den skarpe kant og nærhed, der kendetegner hende.

Samtidig er hun en stærk livefortæller, der binder sangene sammen med små historier og personlige betragtninger, som skaber en helt særlig kontakt mellem scene og publikum.

På scenen har Sys Bjerre selskab af guitarist Mads Reinhold, og i duoformat bliver koncerten endnu mere nærværende. Her skrælles produktionen ned, og sangene får lov at stå helt rent – med fokus på tekst, stemning og formidling.


Koncerten starter kl. 20.00

Dørene til salen åbner kl. 19.00.

Parkering finder du bag bygningen, indkørsel fra Søndergade

Koncerten er en siddende koncert

Der er gratis garderobe på eget ansvar

Line up:

Artist links: