Tine Lilholt & Klaus Thrane

Lørdag 12. september 2026

DREAMSCAPES

00
dage
00
Timer
00
minutter

Pris 175 kr.

Medlem af Råstof 125 kr.

En sanselig koncertoplevelse, hvor musik og malerier smelter sammen i et stemningsfuldt univers

Tine Lilholt og Klaus Thrane inviterer til en koncert, der rækker ud over det sædvanlige.

DREAMSCAPES er en forestilling, hvor musik og billedkunst er uløseligt forbundet. Tine Lilholt har udviklet sin egen kunstform – “musik–maleriet” – hvor hvert maleri ledsages af et stykke musik, der er komponeret til netop det billede. Under koncerten vises værkerne, mens musikken udfolder sig, og publikum føres ind i et roligt og sanseligt univers.

Siden hun i 2007 forlod Lars Lilholt Band efter 23 år, har Tine Lilholt helliget sig sit eget kunstneriske udtryk. Med fløjter og harpe skaber hun et nordisk lydlandskab fyldt med nærvær, eftertanke og stemninger, der får lov at stå åbne.

Klaus Thrane, en af Danmarks mest erfarne trommeslagere, har produceret DREAMSCAPES og bidrager med et nuanceret og musikalsk spil på percussion og trommer. Sammen skaber de en helhedsoplevelse med både dybde, lethed og underspillet humor.

Koncerten er ikke kun noget, man hører – det er noget, man oplever. Med Tines personlige fortællinger til hvert maleri opstår der en særlig forbindelse mellem scene og publikum. En koncert, der giver plads til fordybelse, genkendelse og nye indtryk.

Det er to meget erfarne musikere, der med sikker hånd tager publikum med på en rejse – både indad og udad.


Koncerten starter kl. 20.00

Dørene til salen åbner kl. 19.00.

Parkering finder du bag bygningen, indkørsel fra Søndergade

Koncerten er en siddende koncert

Der er gratis garderobe på eget ansvar

Line up:

Artist links: