Medlemskab af Råstof koster 100 kr. om året og giver 50 kr. rabat på denne og mange andre koncerter. Tilmeld dig og få adgang til fordele året rundt.
Eksklusiv koncertoplevelse
Et af Danmarks mest banebrydende orkestre lægger vejen forbi Aarup, når Musik På Industrien inviterer til en sjælden og spektakulær koncert med Sorten Muld i anledning af bandets 30 års jubilæum.
Vi skal tilbage til 1996, hvor Sorten Muld spillede deres allerførste koncert i København som led i Kulturby-året. Ingen vidste dengang, at deres debutalbum Mark II og senere III ville revolutionere dansk musik med den umulige – og alligevel magiske – blanding af middelalderballader, elektronica og mellemøstlige instrumenter.
Information kaldte det "et gennembrud af dimensioner", og Sorten Muld blev hurtigt en genredefinerende kraft. 30 år senere er deres lyd stadig vital og eksperimenterende – og publikum lige så trofast.
Sorten Muld anno 2026 spiller med samme nerve og nysgerrighed, som da de første gang sendte elektrisk stød gennem nordens folkesange. Ulla Bendixens stærke vokal står i centrum for det seks mand store orkester, der bevæger sig fra tyst intimitet til storladne musikalske udbrud. Publikum kan glæde sig til både klassikere og nyt materiale i en koncert, der vil tryllebinde både gamle fans og nye lyttere.
💬 “Sorten Muld er i skrivende stund en af de mest berusende, unikke og eksklusive koncertoplevelser.” – GAFFA
💬 “Hvilken fest, hvilken fejring af det genopstandne folktronica-fænomen…” – Side 33
Dørene til salen åbner kl. 19.00.
Parkering finder du bag bygningen, indkørsel fra Søndergade
Koncerten er en siddende koncert
Der er gratis garderobe på eget ansvar
Line up: